Produced by Sophia Juliane Lydolph & Simon Skipper

Hvor fortiden våger

Hvor fortiden våger by Sophia Juliane Lydolph & Simon Skipper

I huset på Dronning Olgas Vej bor familien Lydolph, som er bestående af Karsten, Hanne og Elisabeth





Elisabeth Marie Lydolph



Hver 5. dansker tror på spøgelser, og hver 17. mener at have set et.



De som går igen

 

Mennesket har altid haft tanker om, at der findes mere mellem himmel og jord. Derfor findes der adskillige eksempler på forskellig overtro hele verden over. Men særligt en forestilling kan ses på tværs af forskellige kulturer, nemlig troen på ånder. Spøgelsestro er en af de forestillinger, der kan spores længst tilbage i overtroens historie, men hvordan forholder vi os til ånder i nutidens verden?

”En ånd er et aftryk af en, som har levet. Sjælen er ligeledes energi, og forlader vi jorden på traumatisk vis, forstår sjælen ikke altid, at den er død. Derfor bevæger den sig forvildet på det fysiske plan.”

Hanne Kjærgård arbejder som clairvoyant, hvor hun primært kontakter afdøde og hjælper dem over på den anden side. Hanne er overbevist om, at vi lever i en åndeverden, hvor afdøde færdes iblandt os.

”Meget tyder på, at vores intellekt og følsomhed for disse energier stiger i øjeblikket. Mange børn, der er født kort før årtusindskiftet og frem til nu, fornemmer flere af disse energiaftryk,” siger Hanne Kjærgård.

Ifølge clairvoyanten og hendes kolleger er der flere og flere børn og unge, der kan se og kontakte de hvileløse ånder. Ser man på den undersøgelse, som YouGov Zapera i 2011 lavede for MetroXpress, tror hver femte dansker på spøgelser.

Samme undersøgelse viser, at en ud af sytten danskere selv mener at have set et spøgelse, mens hver fjerde kender en person, der hævder at have set et.

”Det er en kraftig indikation på, at hverdags- eller folkereligiøsitet stadig findes i rigt mål ude i samfundet,« siger lektor i filosofi Annika Hvithamar fra Syddansk Universitet.
Det bekræfter Hans Jørgen Lundager Jensen, professor ved Afdeling for Religionsvidenskab under Aarhus Universitet.

”Spøgelsestro er en af de ældste forestillinger, som mennesker overhovedet har haft.”




Karsten Lydolph




Hver fjerde har venner eller bekendte, der mener at have set spøgelser.





Hanne Lydolph


En logisk forklaring

Joe Nickell, seniorforsker ved ’Comittee for Skeptical Inquiry’ i USA, har skrevet, at der ikke findes nogen form for pålidelig videnskabelig information, der bekræfter, at noget sted på jorden er beboet af ånder.

”Begrænsninger i den menneskelige fatteevne og almindelige fysiske begrundelser kan forklare oplevelser med såkaldte ånder. For eksempel forandringer i lufttryk, som får døre til at smække i, eller lys fra en forbipasserende bil, der reflekterer gennem et vindue om aftenen. Skeptikere peger på Pareidoliasom er en medfødt tendens til at se mønstre i tilfældigheder. Det kan være årsagen til, at nogen mennesker tror de har ’set et spøgelse’.

Ifølge Joe Nickell kan øjets perifere syn nemt tage fejl, særligt sent om aftenen, når hjernen er træt og mere tilbøjelig til at fejlfortolke lyd- og synsindtryk.

Det handler om at mærke efter

Clairvoyant Hanne Kjærgård har en mindre skeptisk tilgang til fænomenet.
”Det er svært at overbevise en skeptiker, som ikke er indstillet på at acceptere energien, men i stedet benægter alt, som ikke kan forklares på logisk vis. Jeg er ikke overtroisk, men forstår godt, at ånder og spøgelsers eksistens kan være svær at acceptere. Man kan ikke tænke sig frem til en logisk forklaring, det handler simpelthen om at slå tankerne fra og mærke efter, hvor energien kommer fra.”
Ifølge Hanne Kjærgård kan nogen mennesker mærke ånder som energi. Hun forklarer, at vi mennesker er energi og har evner til at fornemmer energi.

”Vi mærker behag eller ubehag uden nødvendigvis at kunne beskrive, hvordan det føles. Kulde, varme og intuition er alt sammen energi, det ved selv den største skeptiker.”

  Comments

Be the first to leave a comment!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>